Blågårds Kvarter

Blaagaardskvarter.dk

Kommentarer meget velkomne - Kontakt webmaster wilfred@gluud.net

Vi mangler nogen der vil hjælpe med opdatering af hjemmesiden

Blågårds Kvarter

samt Rabarbarlandet og Assistents Kirkegård

Tegningen viser indkørslen til lystgården Blågården" ca. 1745, der dominerede området før 1830.

Indtil for 300 år siden, lå det nuværende Nørrebro lå udenfor Københavns volde. og var græsmarker. Men i 1706 overtog kong Frederik 4.s bror prins Carl arealetm og Prins Carl opførte et barokt lystslot på stedet med pavillioner og lysthuse i en kunstfærdig park. Slottet blev udstyret med et blåligt tag, hvorfra egennavnet Blaagaarden stammer fra. I 1780 blev Blågården ombygget til klædemanufaktur og fra 1791 anvendt til landets første lærer seminarium, Blågårds Seminarium.

Under og efter det engelske bombardement af hovedstaden i 1807 blev Blågården benyttet som lazaret. Senere blev lystslottet renoveret og i en periode brugt som skuespillehus, det første Nørrebro Teater (Blaagaard Theater), fra 1828, men i 1833 brændte slotsbygningen ned. Herefter opkøbte Mathias A. Heegaard området og fik etableret et jernstøberi.

Denne del af Indre Nørrebro i København, er afgrænset nordligt af Nørrebrogade, østligt af Peblinge Dossering, sydligt af Åboulevard og vestligt af Jagtvej.

Området kom til at hed tidligere "Den sorte firkant", og

Området omkring Rantzausgade kaldes "rabarberkvarter" fordi fra 1850 var der flere gartnerier der dyrker rabarber, hvorfor området som det første nogensinde bliver refereret til som et rabarberkvarter.

Betegnelsen "Den sorte firkant" blev alment kendt i 1970'erne, hvor der var en stor population af socialt udsatte i området. Overborgmester Egon Weidekamp præsenterede i februar 1977 Københavns kommunens helhedsplan for sanering af området, og havde den som en mærkesag. Tiltaget blev af mange anset som rationelt, mens stemningen blandt mange beboere at saneringen berøvede Nørrebro meget af bydelens sjæl.

Weidekamp ignorerede i disse indvendinger, og det kom til flere sammenstød, bl.a. ved rydningen af "Byggeren" i 1980. Saneringen fik lov til at forløbe, og den erstattede de gamle bebyggelser med nyt elementbyggeri med almennyttige boliger.

Saneringen havde en stærk indvirkning på området, idet det efter saneringen kom til at bestå af mange lejeboliger, hvor mange indvandrere blev genhuset. Før saneringen var det et af de kvarterer i hovedstaden med de mest slette sanitære forhold, lokum i gården, trange baggårde og brandfarlige korridorlejligheder.

"Den sorte firkant" oprindelse

Der er forskellige historier om navnets oprindelse:

1) Den første historie er at i perioden 1830 til 1902 var kvateret ualmindeligt sort og beskidt som følge af forurening fra Anker Heegaards Jernstøberi, der lå hvor Blågårds Plads ligger i dag.

2) Den anden historie er at politiet anvendte sorte nåle på kort, for at markere udrykninger til sager om forbrydelser og/eller børnemishandlinger; så området var dækket af sorte knappenåle.

3) Det tredje er at fra omkring 1860 til 1900 blev der blev bygget mange dårlige lejeboliger af spekbulanter..Man tog hverken æstetiske eller hygiejniske hensyn. Sten blev klasket på sten i den tilladte højde. Lejekasserner blev opført på kryds og tværs. Lys og luft har fattigfolk ikke brug for, derfor forhus, baghus og sidehus, og ikke mere gårdsplads, end det var nødvendigt for at komme til og fra ejendommen.

4) Navnet blev alment kendt gennem Slumstormernes sang "Den Sorte Firkant" fra 1971.

"Sorte Firkant, dine gader er mørke, men i dit sind er der lys. Sorte Firkant, fra din stenørken

skal direktøren snart få sig et gys."

Tekst Wikipedia, tilrettet af Wilfred Gluud

Ballade på Blågårdplads februar 2009

Artikel af sociolog Aydin Soel i Weekendavisen 8. april 2011

"Vrede unge mænd"

1983 Nørrebro Firkantens boldklub 6 år på Blågårds Plads

Lokalforeningen Blaagaards Kvarter